Listen

Description

Der findes spil, der bare ikke burde fungere. Temaet er for mærkeligt, eller direkte dumt, der er for mange mekanikker blandet sammen eller spillet er bare sært. Men alligevel spiller det bare, som humlebien der ignorerer, at den faktisk ikke burde kunne flyve.

Den slags spil vender vi i dag, på bestilling af vores lytter Thais Munk, der har valgt indholdet af denne bonusepisode af Papstinenser, hvor der sniger sig en hel del dyr ind. Derudover tackles blandt andet rumkrig med knips, tankelæsning, zombier i forskellige settings og brug af Klodsmajor som spilmekanik i både bræt- og rollespil.

Spil vi snakker om

Where’s mr. Wolf?
Disney Villainous
The Piggyback Brigade
Ascending Empires
Sarah’s Vision
Dread
Starcross Lovers
Happy Salmon
The Mind
Dude / More Dude
Medium
AuZtralia
Hit Z Road
What’s Up
The Game
Tzolk’in
Dungeon Fighter

Papstinenser på 10er

Dette er en bonusepisode af Papstinenser og dens indhold var valgt af en af podcastens støtter på papstinenser.10er.dk. Du kan også støtte os med en 10er, eller et andet beløb, pr episode og dermed hjælpe os med at forbedre og promovere Papstinenser og brætspil generelt og demed også være med i lodtrækningen om at vælge indhold af en kommende bonusepisode. Bonusepisoderne er for øvrigt gratis for alle – også 10er-støtter.