To sleeve or not to sleeve? Papstinenser snakker pappleje. Hvad skal i lommer og hvorfor egentlig? Hvorfor sleever Peter alle sine kortspil, også dem han næsten ikke spiller? Vi runder også spil der bruger sleeves som spilmekanik, farveforskelle, tarvelig tryk, dobbelt-sleeves og brikker der skal have lak.
Derudover har vi et interview med holdet bag det danske firma Arcane Tinmen, som Bo og Kristian snakkede med på sidste års Spiel i Essen. Firmaet er i dag et af de helt store, når det kommer til lækkerhed og lir til papplejer og sender millioner af sleeves ud i verden.
Spil vi snakker om i denne episode
7th Continent
Study in Emerald
A Few Acres of Snow
Sentinels of The Multiverse
Magic The Gathering
Guatavita
Shake Up
Mystic Vale
Western Legends
Clank Legacy
Terraforming Mars
Støt op om Papstinenser
Vi håber der er styr på 10er-systemet og du kan stadig støtte podcasten på papstinenser.10er.dk, med en 10er eller et andet beløb, for hver ny episode. Pengene går til at forbedre og tune på podcasten, hosting, udstyr og til at udbrede budskabet om Papstinenser og brætspil som hobby. Tak!