Det med at høre 📣 Guds stemme er godt, men det kan også krydse en grænse og blive problematisk. Hvordan holder vi det profetiske sundt ❤️og hvordan bevarer vi os selv sunde midt i en vandring med alt det overnaturlige fra Gud? I denne episode snakker Heidi Ravn og Michael Bobjerg om at sundhed også hænger samme med, om vi tør korrigere hinanden, hvis noget profetisk er skævt eller forkert.
”Vi snakker om sundhed i det profetiske, fordi vi har oplevet det modsatte. Med sorg har vi oplevet, nogen som har haft noget fantastisk profetisk, men samtidig har haft nogle store udfordringer i livet. Eller de har haft noget profetisk, som bare ramte helt ved siden af. Det vil forekomme i den her verden. Men vi har fået nogle fantastiske redskaber – allermest som kirkefællesskaber – til at skabe sundhed,” fortæller Michael Bobjerg.
Lyt med og bliv inspireret 💡til din egen vandring i det profetiske.
Heidi Ravn er lærer på Højskolen Acts Academy og underviser blandt andet i Spiritual Intelligence, hvor det at høre Gud tale er et fast element i undervisningen. Hun er også leder af et profetisk team i Kirkeibyen i Kolding, og derudover taler Heidi ved gudstjenester og konferencer i ind og udland.
Michael Bobjerg er forfatter til bogen "Ind i det profetiske" om at finde vej til at høre Guds stemme og bruge det på en sund måde. Efter flere år som frikirkepræst tjener han i dag med social mission i Kirkeibyen i Kolding og leder Kraftværket, hvor han også er med til at træne andre i at høre Guds stemme. Michael er desuden gæstetaler ved konferencer og i kirker såvel i Danmark som i udlandet.
Podcasten er udgivet i samarbejde med Acts Academy og Kirkeibyen i Kolding. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til heidi.ravn@actsacademy.dk eller mibobjerg@gmail.com