I dette afsnit kaster vi os ud i et af Lev Vygotskys vigtige bidrag til udviklingspsykologien - netop Vygotskys idéer om børns leg. Som en af de store figurer i den kulturhistoriske skole med oprindelse i tyvernes Sovjetunionen har Vygotsky et særlig fokus på samfundet og kulturens enorme relevans for psykens udvikling.
Vi fokuserer på teksten "Legen og dens rolle i den psykiske udvikling", hvor Vygotsky prøver at besvare to hovedspørgsmål: hvordan opstår legen i livsforløbet, og hvilken rolle har legen i barnets videre udvikling? Udover en generel diskussion om hvad udvikling vil sig, bruger vi det meste af tiden på at prøve overhovedet at forstå Vygotskys komplekse begreber som generaliseret affekt og relationen til Spinoza, den rene operation samt den mindste og største modstands lov.
Vi håber, at du kan blive ligeså mindblown af Vygotskys analyser, som Erik blev! Hvis du gjorde kan, kan du skrive det til os på studerendeibabel@gmail.com eller på Facebook, hvor man også kan se, når der kommer nye afsnit.
Relevante links:
Musik: Det Blå Rum.