Behaviorismen er en af de retninger, som mest nævnes for at kritisere den. Ikke desto mindre var behaviorismen dominerende i USA og andre steder i verden i den første halvdel af det tyvende århundrede. Som navnet antyder har behaviorister det til fælles, at de lægger meget på adfærd (på engelsk behavior) i kontrast til at lægge vægt på det indre mentale liv.
Erik og Gustav starter (som man ofte gør) med Pavlovs savlende køtere og ender ud med Skinners bordtennisspillende duer. Vi slutter af med at drage nogle paralleller til områder, hvor man i dag kan spore behavioristisk tankegang i praksis, og hvordan man ses behaviorismen i lyset af andre psykologiske skoler.
Det er sjældent konstruktivt at gøre nar, så vi forsøger at undgå behaviorisme-bashing og at undersøge adfærdselskerne på deres egne præmisser. Også selvom Watsons gnavne holdninger om blot at nævne ord som bevidsthed i psykologien kan være en anelse anstrengende.
Kontakt: studerendeibabel@gmail.com
Benyttede tekster og andre relevante kilder:
Watson (1913). Psychology as the behaviorist views it
Skinner (1956). Kapitlet "Education" i bogen "Science and Human Behavior"
Om forskellige udgaver af behaviorisme og tråde til andre filosofiske retninger
Musik: Det Blå Rum
