Wolverhampton Wanderers spillede tre kampe mod Stævnet i Københavns Idrætspark i 1939, hvor klubben i et par år havde eksperimenteret med at give spillerne indsprøjtninger med et ekstrakt fra abetestikler - en metode, der også bredte sig til andre engelske klubber i mellemkrigstiden.
Stævnekampene indgik i forberedelserne til DBU’s 50-års jubilæumsturnering, og unionen havde hyret englænderen Ted Magner til at træne en stor bruttotrup, hvorfra man også udtog Stævnets hold. Det betød, at den københavnske fodboldsammenslutning til en af kampene stillede med hele ni spillere fra provinsklubber.
I 1954 kom Wolverhampton igen og spillede en enkelt kamp i Idrætsparken, og nu med sin tidligere stjernespiller Stan Cullis som en ung og succesfuld manager. Han havde netop havde ført klubben til det første engelske mesterskab, hvilket blev starten på deres guldalder i 50’erne med flere titler og topplaceringer.
I december 1954 udråbte engelsk presse Wolves til verdens bedste klubhold, da de vendte 0-2 til 3-2 over Honved Budapest i en venskabskamp på Molineux - og det satte skub i planerne om de europæiske klubturneringer, der så dagens lys året efter.
Din podcastvært i denne “ulvetime” er Torkil Fosdal, som har skrevet og udgivet bogen “Hvis tribunerne kunne tale” om Københavns Idrætsparks historie fra 1911-90.
