VERDENS STØRSTE ORGANISME spreder sig over 200 km2 i Shark Bay i Australien
Den er et godt billede på Jesus-revolutionen, der viste sig at blive verdens største, mest globale, mest geografisk spredte trosretning med den største racediversitet. Overhovedet.
Med Jesus-revolution mener jeg kristendom.
Lyt med på min prædiken. Den handler om de to levende billeder på Guds rige. Altså lignelserne om det voksende korn og sennepsfrøet.
-
EVANGELIE-TEKSTEN: Jesus sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«
Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det?
Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.« Markusevangeliet 4,26-32
-
Optagelsen er fra Holstebro kirke, søndag d. 4. februar, 2024 kl. 10, og inkluderer tekstlæsning, prædiken og kirkebøn. Søndag Seksagesima, dvs. 8. søndag før påske.
(Billedet er fra Holstebro kirke)