Man siger at historien skrives af sejrherrerne 💪🏽 Men hvilken rolle spiller historien egentligt for måden vi både forstår og handler i vores samtid idag🤔?
For at forstå historiens påvirkning på vores samtid har vi inviteret historiker Flemming Nielsen i studiet til en snak om, hvordan lokalhistorisk forskning kan bidrage med indsigter om, hvordan vi dels er kommet til at leve som vi gør i vores lokalmiljøer 🏡, men også hvordan det lokale trækker tråde op til vores nationale og globale tilstedeværelse 🇩🇰 🌎
I episoden snakker vi både om Aalborgs lokalhistorie som arbejderby, hvordan små lokalsamfund i 'Udkantsdanmark' lykkedes med at skabe innovativ vækst netop fordi de historisk var udenfor magtens centrum, samt ikke mindst hvorfor vi skal gå metodisk og kritisk til værks, hvis vi skal komme såkaldt 'historieløshed' til livs 🔎.
Der er alt i alt lagt op til en spændende historietime her i podcasten 🤓 Vi er superglade for at I lytter med - velkommen til Podcasten Athene! 🤩
Bag dette afsnit står Peter Vistisen fra Aalborg Universitet og historiker Flemming Nielsen, nu pensioneret arkivar hos Aalborg Stadsarkiv, i samarbejde med Folkeuniversitet Aalborg.
Yderligere information: "Bossa Antigua" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ “Whipy whoosh transition” (pixabay.com) by Navadaux