Åh nej! Der er store problemer på byggepladsen. Bulldozeren er bange for at komme til at ødelægge noget og den forsigtige gravko vil heller ikke gøre skade. Hvad mon den utålmodige traktor har at sige om den sag?
Historien er skrevet af © RIKKE HALLUND
Ballade på byggepladsen er en massagehistorie for børn.
Med massagehistorier introduceres godnatmassagen på en legende og inddragende måde.
De sjove og skøre fortællinger guider børnene igennem massagens forskelligartede teknikker - fra bløde strøg til kærtegnende kram. Historierne åbner barnets sanser og skærper bevidstheden om både egne og andres grænser.
Undervejs lærer børnene om respekt, tolerance og indbyrdes kommunikation. De fordyber sig i magiske universer, mens de praktiserer den omsorgsfulde berøring.
Massagehistorierne er ideelle til en rolig stund, før sengetid eller som optakt til legende massage i børnehaven, vuggestuen eller hjemmet. De stimulerer barnets fantasi og skaber uforglemmelige øjeblikke af nærvær.
Giv dine børn redskaberne til at møde hinanden med empati og forståelse. Massagehistorier er vejen til stærkere relationer og større tryghed i gruppen.