Listen

Description

Tør du sige det højt, hvis du har lavet en fejl på din arbejdsplads? Tør dine ansatte komme med forslag til ændringer i organisationen? Er du villig til at indrømme en svaghed i en forhandling?

Det kræver psykologisk tryghed både på en arbejdsplads, men også i forhandlingssituationer, at skabe gode resultater - for alle parter.

Det taler Jesper og Morten Kragh Sørensen om i denne episode af podcasten. Morten har tidligere været gæst i podcasten, hvor vi har talt om den gode forhandling. Både i faktiske forhandlingssituationer, men også de forhandlinger vi alle indgår i vores dagligdag.

Denne gang går vi et spadestik dybere og taler om hvad psykologisk tryghed er og hvorfor det er så vigtigt både i professionelle og private relationer. Morten og Jesper kommer også omkring emotionel intelligens og hvordan det kan være et værktøj til at etablere psykologisk tryghed.