Brenda Walsh – elsket og hadet. En rebel, en dramaqueen, et forbillede, en boss lady, en del af historiens vigtigste kærlighedsdrama.
Shannen Doherty – et idol, en foregangskvinde, en, der delte vandene, en ener og helt sin egen.
I anledningen af Dohertys alt for tidlige død har vi lavet et særafsnit dedikeret til at fortælle om, hylde og mindes både skuespilleren og karakteren.
Vi dykker ned i, hvorfor Brenda-karakteren var så kontroversiel, og hvad problemerne med Shannen Doherty egentlig handlede om. Vi finder ud af, hvad Eddie Vedder har med en Brenda-hadegruppe at gøre, hvem Shannen i '92 allerhelst ville møde, og så kårer vi også det allerbedste Brenda-moment.
Tag med til et sidste farvel til et af af 90'ernes største og vigtigste teenageidoler.
Medvirkende:
Louise Hagemann
Jon Fiala Bjerre
Grafik:
Lærke Brysting
Der blev afspillet lyd fra Beverly Hills 90210 - © CBS Television Distribution, MTV, The Beverly Hills 90210 Show, Let's Be Clear With Shannen Doherty