Afsnit 6. Gæst: Jacob Bredahl. De fleste inden for det danske metal, hardcore eller punk miljø kender højest sandsynligt navnet Jacob Bredahl. For udover at være tidligere forsanger i Hatesphere, Last Mile og The Kandidate, så ejer og kører han også sit studie Dead Rat Studio, hvor han indspiller og producerer danske, såvel som udenlandske bands. Siden 2015 har Jacob derudover været guitarist i århusianske Smertegrænsens Toldere, der udgav deres debutplade "Blod, Sved & Sæd" i april 2020. Jacob er en travl mand, men han havde heldigvis lidt tid i sin kalender til at være med i podcasten. Det var en rigtig hyggelig snak om blandt andet Smertegrænsens Toldere, Dead Rat og at være en ung teenage dreng i Gråsten, som bare gerne vil spille dødsmetal. Håber at I vil lytte med :) - Jakob.