ESKATOLOGISKE SKOLER
del 2 af 2
Af Simon Griis
Dette er den anden af to undervisninger om de eskatologiske
skoler, altså de forskellige måder at anskue Bibelens endetidsprofetier på.
Vi oplever i disse år, at religiøse fantaster og
selvbestaltede profeter på de sociale medier prædiker deres fabler og
ammestuehistorier for at skræmme Guds børn. Der er kun én vaccine mod deres
indoktrinering, og det er at studere Guds Ord og have fællesskab med brødre og
søstre med kærlighed til Bibelen og med indsigt og kundskab.
I denne episode om de eskatologiske skoler skal vi se på
millennialismen, altså måden at anskue 1000 års riget på.
I Johannes Åbenbaring finder vi fortællingen om et
fredsrige, som fylder hele jorden og som varer i 1000 år. Johannes samler her
op på det håb, som vi finder i det Gamle Testamente, det håb, som jøder har
haft gennem hele deres historie; et håb om Israels fredsrige med deres messias
som konge og Jerusalem som Staden, hvorfra fred, lys og åbenbaring strømmer ud
til hele verden.
Kristne har aldrig været enige om, hvad dette 1000 årige
rige går ud på, og hvor det befinder sig i verdenshistorien, ligesom man ikke
kan blive enige om, hvilken rolle Kristus spiller i forhold til etableringen af
riget.
De tre mest almindelige anskuelser inden for protestantiske
og evangeliske kristne er nok amillennialismen, der ser 1000 års riget som et
symbolsk billede på menighedens tid.
Postmillennialisterne mener, at kirken må lykkes med at
bringe evangeliet til alle mennesker i verden, før Jesus kan komme igen. Nogle
mener, at kirken skal gå foran i oprettelsen af kristne stater, de skal indføre
kristne værdier i samfundet, og gå sejrende gennem menighedens tid. Kristus
kommer ikke igen, før vi som kirke har et rige at tilbyde ham.
Premillennialisterne venter på, at Kristus selv skal komme
og oprette sit fredsrige. Indtil da skal vi forkynde evangeliet, hjælpe
mennesker i nød og opbygge menighedens som Kristi legeme. Kirken er en åndelig
størrelse med et evigt åndeligt formål mere end en organisation, der skal søge
politisk, social og kulturel indflydelse.
Dette og meget mere kan du høre om i denne undrvisning.
Varighed 37 minutter
Denne del (Del 2) af studiet kan med fordel ses på youtube
på grund af illustrationerne:
https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek
Afsnittet kan også høres på følgende platforme:
Apple Podcast:
https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-2-af-2/id1662384927?i=1000611203521
Spotify:
https://open.spotify.com/episode/5dZ9i39wjOozioCVz14Z4r
Del 1 af studiet kan ses og høres her:
Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=XVjLjQOIOek
Apple
Podcast
https://podcasts.apple.com/us/podcast/eskatologiske-skoler-del-1-af-2/id1662384927?i=1000609166311
Spotify
https://open.spotify.com/episode/0jdj4qOK07tUTp8wm7siq5