GUDS HÅND I MENIGHEDEN Del 5 af 6
Hyrden
v/ Simon Griis
Vi er nået til femte del i serien om tjenesterne i menigheden, og denne gang skal det handle om hyrden. Jesus selv viser os et godt eksempel på, hvad en god hyrde er, og hyrde som tjeneste er også accepteret i alle kirker. Hyrden er den, som ind imellem i en lettere omskrivning betegnes som præsten, pastoren, eller forstanderen.
Der er ingen tvivl om, at Gud elsker hyrder og lægger en speciel vægt på hyrdetjenesten, både som vi ser den i GTs Israel, og som vi ser den i menigheden. Abel, Abraham, Isak, Jakob, Moses og David var alle hyrder, og Jesus er den gode hyrde, forbilledet for al hyrdetjeneste blandt Guds folk.
I en god bibelsk menighed er hyrden den, der overtager de troende efter evangelisten. Sammen med læreren bærer de ansvaret, ikke blot for discipelgøringen, men også for den indbyrdes kærlighed, relationen, fællesskabet, og trygheden i forsamlingen.
Hyrdetjenesten er måske den vanskeligste af de fem. Hyrden er mere følelsesmæssigt involveret end de andre tjenester, tæt på mennesker i menigheden, deler deres skæbne i glæde og i sorg, ved barnevelsignelsen som ved begravelsen, ved vielsen som ved sygesengen.
Hyrden kan ikke stå alene. Han har brug for ældste og andre, der vil dele hyrdearbejdet med ham, ligesom Moses måtte have 70, der kunne hjælpe ham. I menigheden er hyrdearbejdet så stort, at det er nødvendigt, at alle - hvert enkelt led – hjælper og knytter med den kærlighed og kraft, der er givet til den enkelte.
Dette er femte del af seks, som prøver at afklare formålet med kirken, og dermed meningen med vores liv i den, og ikke mindst, tjenestens arbejde og fokus.
Del 1 af 6: Menigheden som Kristi Legeme
Del 2 af 6: Apostlen
Del 3 af 6: Profeten
Del 4 af 6: Evangelisten
Del 5 af 6: Hyrden
Del 6 af 6: Læreren
Denne undervisning kan også ses på youtube: