S3E12: Nørrebro: Café Viking. Denne gang tager Sidste Omgang på Café Viking, hvor der er kolde øl og alt hvad man kan drømme om !
Et værtshus ejet af 3. generation af brødrene Jonas og Markus og stadig med mormor Jane på 79 år der stadig kommer forbi og står i baren. Viking har været værtshus i mere end 100 år og stedet har været et fast holdepunkt i brødrenes liv i mange år og de to vil gerne fortsætte deres fælles historie sammen, beholde det gode gamle værtshus, men også bringe det ind i fremtiden.
Her er der nu et lidt mindre øludvalg end de tidligere 250 stk - nu ca. 60 forskellige - og nu også cocktails. På Viking følger man med tiden ellers så sender man ifølge Jonas med at lukke - og her mødes høj- og lavkultur, her kan du komme ned og høre noget opera og drikke nogle bajere.
På Viking vil man genoplive gamle traditioner som fællessang og drikkeviser, og nye traditioner som opførsel af opera, teater og ballet. Selvom gentrificeringen har ramt Nørrebro og Vikings stamkunder, så er alle velkomne her; højreorienterede, venstreorienterede og desillusionerede, sålænge man kan opføre sig ordentligt hernede.
Værtshuset handler om samvær og fællesskab og om at man passer på hinanden - her kan man komme ned og trække vejret og komme væk fra ensomheden. På Cafe Viking sender man folk godt videre ud i verden med et kærligt los i røven, når det er tid til SIDSTE OMGANG.