Vi taler om Lingam massage, herunder alle de positive effekter massagen kan have på både manden, kvinden og parforholdet.
Vi taler om, hvordan man kan eksperimentere og lege med polariteten i forholdet - og i det intime rum - ved at lade begge parter skifte mellem feminin og maskulin energi.
Vi består alle består af såvel feminin som maskulin energi, og vi skal hver især finde vores egen unikke blance mellem de to. Dette kræver, at vi får integreret begge energier i vores system.
Vi taler om gamle oplevelser og traumer, der stikker hovedet frem. Hvis vi eksempelvis har oplevet en voldsom stress-periode, som har lagt os ned. Eller måske ligefrem knækket os midt over rent psykisk. Så vil denne oplevelse sætte sig i os, og dukke op hos os, så snart vi så meget som nærmer os en lignende situation igen. Formålet er at få os til at stoppe op i tide og ændre retning.
Det kan dog være svært at ændre kurs. Fordi vaner er svære at bryde med. Og det gælder også de vaner, der er skadelige for os. Derfor kan det virke angstprovokerende og træls, når vi står i en situation, hvor vi føler os tvunget til at revurdere vores tilgang til livet. Revurdere, hvordan vi tilrettelægger vores hverdag, og forholde os til, hvordan vi egentlig behandler os selv. Det er vigtige overvejelser at gøre sig. Vi skal nemlig først og fremmest passe på os selv, for ellers bliver det umuligt for os at være i verden med vores unikke bidrag, og det er der absolut ingen, der kan være tjent med. Mindst af alt os selv.
Endelig taler vi også om forskellen på at erfare noget selv og at få påduttet en sandhed udefra. Det har en meget større indvirkning på de fleste, når de erfarer noget selv. Ved at være nysgerrige, undersøgende og åbne for, hvad der måtte komme til os hver især, kan vi finde vores egen vej/vores egen sandhed.