Kvinderummets podcast starter og slutter på samme måde. Vi trækker vejret og mærker forbindelsen mellem hjerte og yoni. Dernæst siger vi vores navn højt, og mærker ind i, hvordan vi har det lige netop i dette øjeblik. Og hvorfor gør vi så det?
Vi siger vores navn hver gang, fordi det bringer os til stede her og nu. Det gør os tydelige og bringer os tilstede i vores krop.
Så længe vi holder os til rationel argumentation, så køber de fleste mennesker præmissen.
I det øjeblik vi handler på baggrund af følelser og fornemmelser, så ændrer samtalen ofte karakter, idet mange mennesker er berøringsangste, når det kommer til at tale om følelser.
Vores samfund er i høj grad gennemsyret af maskulin energi - vi skal præstere, vi skal overskue, vi skal fikse. Derfor bliver mange mennesker udfordret, når vi skal mærke, føle og sanse.
Følelser bliver ofte anset som noget meget kaotisk, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved.
Vi vil gerne fikse det følelsesmæssige kaos, men på den måde bruger vi jo et mentalt værktøj til at håndtere følelser. Det kan skabe mange problemer.
Hvis vi ikke er bevidste i mødet med andre menneskers følelser, så sker det ofte, at vi selv bliver trigget - fordi vi ikke har givet plads til de følelser, vi selv har og som endnu ikke er forløst - og så reagerer vi ved forsøge at lægge låg på de andres følelser, fordi vi ikke vil mærke vores egne følelser, hvilket kun medfører mere kaos både i os selv og i det menneske, vi står overfor.
Hvis vi tillader følelserne at passere igennem os uhindret, så behøver de slet ikke at være et “problem”, hverken for os selv eller andre. Det kræver accept og rummelighed.
Vi er mange voksne, der har blokeringer i vores system, der er relateret til vores følelser. Ofte fordi, vi tidligere i vores liv har lært og fået at vide, at nogle følelser ikke er ønskværdige/ikke må være der/ikke kan rummes af vores omgivelser.
Vi skal lære os selv og vores børn at håndtere følelser.
Det er individuelt, hvor balancen mellem det feminine og det maskuline befinder sig i det enkelte menneske. Hvordan ser den feminine/maskuline energi ud i mig?
Vi skal have kroppen med i processen, for at få kontakt med den feminine energi. Det kan ikke lade sig gøre gennem hovedet alene.
Vores børn “spørger” os (med deres adfærd) - er du sikker på, at det her er din sandhed? Eller er du ved blot at genafspille den plade, som dine egne forældre praktiserede over for dig?
En af de sværeste følelser at være med for mennesker generelt er vrede og aggression. Når vi møder den følelse i andre, så reagerer vi ofte med forsvar eller angreb, hvilket sjældent løser noget. I stedet bør vi kigge bag ved vreden, for her gemmer sig ofte sårede følelser samt følelser af angst/frygt. Vi kan øve os i at anerkende vreden, som et udtryk for de bagvedliggende følelsesmæssige tilstande og derigennem møde vreden/aggressionen med accept og rummelighed.
Det er vigtigt at huske på, at følelser peaker og så aftager de stille og roligt i intensitet. Det gør det ikke nødvendigvis lettere at være med følelsen i situationen, men det kan bidrage med en tryghed, der kan fostre et mod til at give også de svære følelser fri, dvs. give dem lov til at passere og slippe.
Vi er ikke vant til at være i og med “ubehag”. Træk vejret med følelsen/ubehaget. Og vær dernæst nysgerrig på, hvad der ligger bag den pågældende følelsesmæssige reaktion i dig.
Vi kommer langt hurtigere videre fra ubehaget, såfremt vi lader følelserne være der og passere frit igennem os. Vi skaber kun yderligere problemer og ubehag, når vi forsøger at holde følelserne nede (fjerne os fra følelserne), når vi mærker dem i os selv og/eller i andre.
Hvis muligt, så bed dine nærmeste om hjælp til at holde rum for, at du kan give plads til dine følelser. Det kan gøre den følelsesmæssige forløsning lidt mere tryg og nænsom.
