Vi taler om angsten for ikke at slå til/ikke at være god nok. En angst, som mange af os går rundt med, og som kan dukke op, når vi føler, at vi ikke slår til. Det kan være enormt befriende at sige det højt åbent og ærligt, men også sårbart, fordi det er en blottelse, og vi kan være bange for at blive afvist. Derfor er det også vigtigt, at vi tænker over, hvem vi deler med. For det er desværre ikke alle relationer, der kan bære 110 % ærlighed.
Vi kommer også omkring kommunikation i parforholdet. De fleste kender par - eller er selv i et parforhold - hvor der gang på gang opstår uenigheder om de samme ting, og hvor det virker som om, at parterne taler fuldstændig forbi hinanden til trods for, at de har været sammen i rigtig mange år. Det kræver bevidsthed og nærvær i en relation, hvis vi ønsker at bryde med et fast mønster. Først og fremmest må vi være oprigtigt nysgerrige på og ærlige om, hvad der rører sig i os selv og vores partner, når konflikten opstår og vores sår aktiveres. Dernæst skal der udvikles et fælles sprog, så vi er på samme side i bogen, når vi taler om traumer, triggere, sår osv., da vi ellers meget let kan komme til at tale forbi hinanden, fordi vi fejlagtigt antager, at vores partner har samme definition af begreberne, som vi selv har. Det kræver øvelse og ikke mindst god kommunikation.
Når relationer modnes - når vi bliver bedre til at være autentiske i vores relationer - så kan dynamikken og polariteten ændre sig. Tidligere var det måske intriger og diskussioner, som fyldte i forholdet. Og hvad sker der så, når parterne begynder at kommunikere mere ærligt og autentisk og bølgerne derfor ikke længere går højt i tide og utide? Det kan paradoksalt nok skabe utryghed i systemet, fordi vi er vant til noget andet. Og det kan give anledning til tvivl og usikkerhed. Det er en god mulighed for at stoppe op og tage bevidste valg om, i hvilken retning du ønsker, at forholdet skal bevæge sig. Jo mere bevidsthed, du kan bringe ind i dine relationer, jo bedre.
