Vi taler om betydningen af selvudforskning, samt hvordan vi som kvinder kan gå til os selv og vores yoni på den mest blide og nænsomme måde.
Når vi går til vores yoni uden noget mål og uden en fikser-mentalitet, så kan hun guide os til at møde og forløse gamle lagrede aftryk i vævet, som vi har båret med os fra tidligere oplevelser i vores liv. Vi kan lære at holde rum for disse aftryk, og derigennem åbne op for en dybere kontakt til vores yoni og til os selv helt generelt. Vi kan få adgang til nye former for sansninger og åbne for alle de mange nydelsespotentialer, som yonien rummer.
Vi kommer omkring U-punktet (vores urinrør), som også kan være utrolig nydelsesfuldt. Med udgangspunkt i U-punktet taler vi om, hvordan vi helt konkret møder gamle lagrede aftryk i vævet ved blidt og nænsom at holde på punktet/vævet, og være nysgerrig på, hvad der dukker op af indtryk. Det kan være gamle følelser, oplevelser, svien, smerte, numb-følelse (ingen følelse) eller nydelse i mange forskellige udtryk. Uanset hvad der dukker op, så handler det om at trække vejret med det. Rumme det og give plads til det og til dig.
Vi kommer også omkring, at yonien har sin egen bevidsthed. Når vi er tilstede i vores krop. Når vi bringer bevidstheden nedad. Helt ned til vores bækken. Så bliver det muligt for os at “høre”, hvad yonien har på hjerte. Så kan vi lære hendes “JA” og hendes “NEJ” at kende.
Mange af os har modstand på at “gå nedad”. Når det handler om at opnå en højere form for bevidsthed, så er det indgroet i de fleste mennesker, at så skal vi opad. MEN hvis vi hele tiden søger opad, så får vi ikke kastet lys på og næret vores rodnet. Hvis vi ikke kommer ned i kroppen, men flyver sådan lidt rodløse omkring, så mærker og sanser vi ikke livet til fulde. Uden stærke rødder og bevidsthed i bækkenet mister vi jordforbindelsen og lever afskåret fra vores uudtømmelige feminine power-bank, der ligger i bækkenet.
