Listen

Description

Hvordan skaber man en visuel identitet, der både skiller sig ud og fortæller den rigtige historie? I denne episode har vi besøg af Maja Grønning – en grafisk designer og illustrator med en baggrund i bureauverdenen og nylig startet som selvstændig.

Vi dykker ned i, hvordan man opbygger en stærk visuel identitet, der går ud over et flot logo. Hvilke elementer spiller en afgørende rolle? Hvordan sikrer man, at brandets visuelle udtryk føles autentisk og genkendeligt? Og hvad er de største faldgruber, virksomheder bør undgå, når de arbejder med deres visuelle identitet?

Lyt med og få indsigt, inspiration og konkrete tips til at styrke din virksomheds visuelle udtryk!

_____________

"Den Kreative Klasse" er en podcast hvor omdrejningspunktet er “marketing og kommunikation” og hvor vi i hvert afsnit inviterer en gæst i studiet, som har en specialistviden inden for et bestemt område. Der er både personlige anekdoter fra den virkelige verden, problemstillinger og løsninger, gode råd, høj faglig indsigt og hyggelige samtaler.

Vores gæster er inkarnerede nørder inden for marketing og kommunikation, så interesserer du dig for hvad der rør sig derude, så lyt med på onsdag.

Kender I nogen som kunne være spændende at have i studiet, så skriv en besked til redaktionen.

Håber at I får noget ud af alle de mange guldkorn som vores gæster drysser ud af ærmet under podcasten.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i “Den Kreative Klasse” 

Menneskene bag podcasten

Peter er en passioneret fotograf som arbejder i krydsfeltet mellem kommunikation og æstetik, hvor han skaber billeder, der taler til mennesker og hvor omdrejningspunktet er stemningen.

Han har en stor trang til at skabe billeder, der udvikler og definerer virksomheder og brands. Det er ikke nok at et billede er pænt. Det skal kunne kommunikere dit budskab knivskarpt.

Se mere på ⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠www.peterbjerke.dk⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠

Mads startede som selvstændig videoproducent for 14 år siden i Sønderborg. 

Mennesker og deres fortællinger er det der inspirerer ham og giver ham drivet til at indfange den ægte historie og formidle den æstetisk og stemningsfuldt via filmmediet.

Han har MYFILM og MYFILM-Studio i Sønderborg.

Han elsker at møde nye mennesker, og høre deres historie, for alle har en god historie at fortælle.

Se mere på ⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠www.myfilm.dk⁠⁠