Listen

Description

Hvordan bliver man en bedre træner af at danse farven grøn, dyrke parkour og tage en uddannelse i både idræt og som fysioterapi?

I dette afsnit er Martin og Emil tilbage i den grønne sofa i Randers og har denne gang inviteret Jeppe Ankerstjerne forbi til en snak for at blive klogere på dette og meget mere i den rejse han har været på som træner.

Jeppe har efterhånden været i branchen en del år og er til daglig også en fast del af underviser-teamet ved TheHealthLab. Dette bl.a. pga. hans bredt funderede viden, hans store erfaring i branchen, men ikke mindst også hans stærke sociale kompetencer, en egenskab også bliver berørt i podcasten.

Undervejs bliver det bl.a. til en snak om hvordan Jeppe kom i gang med at interessere sig for træning og ikke mindst personlig træning, hvilke stops han har haft undervejs i hans karriere og hvad disse stops har lært ham, men også kort hvordan det hele fik et hårdt stop da han gik ned med stress.

Han har i dag taget hul på et nyt kapitel og er stadig i branchen, men hvad har egentlig ført ham tilbage og hvordan kan det at komme tilbage som selvstændig være en måde at reducere stress på?

Lyt med og bliv klogere på Jeppe's spændende rejse, der bl.a. starter med at danse farven grøn 🍀