I dag har jeg fornøjelsen af at præsentere jer for en gæst, hvis navn og bedrifter helt sikkert vil klinge bekendt for mange af jer. Min gæst er ledende økonoma i Dragør kommune, Helle Fuhlendorff.Det er helt naturligt for mig at netop Helle er min første gæst i, ”vær min gæst” Helle og jeg startede nemlig vores karriere samme dag, samme sted og sammen. Da jeg skulle ha allerførste dag som økonomaelev på Roskilde Sygehus var Helle den første jeg mødte – hun og jeg var nemlig de to nye økonomaelever i køkkenet. Det blev til 3 ½ års parløb både på jobbet og privat – og jeg tør godt sige at det var ikke en kedelig tid. Jeg har set frem til i dag, hvor jeg skal ha en samtale med Helle om hendes køkkenliv – tror der er meget jeg ikke ved. En af de ting jeg glæder mig til at høre, er om Helles livsledsager i gennem mere en 40 år, Gert, har haft betydning for Helles madvaner. I en tid hvor mange skruer ned for kødet er jeg spændt på at høre om det er en dagsorden hjemme hos Helle og Gert.Gert er nemlig slagter og mon ikke det er lidt svært at få ham til at spise mindre kød? Og hvad med økologien hvilken plads har den i Gert og Helles liv?