I dagens episode dykker vi ned i et aktuelt emne – nemlig stealthing. Regeringen har netop fremlagt et nyt lovforslag, der vil kriminalisere stealthing og sidestille det med anden seksuel vold. Stealthing er et seksuelt overgreb, hvor en person fjerner eller beskadiger et kondom under samleje uden samtykke.
I denne episode diskuterer vi fordele og ulemper ved at udvide kriminaliseringen af seksuelle overgreb. Vi tager også en samtale om, hvad feministisk retfærdighed egentlig betyder for os. Det er en kompleks og nuanceret debat uden et enkelt svar, men vi mener, det er vigtigt, at vi som feminister tager den op.
For hvor meget retfærdighed kan vi egentlig forvente fra de samme systemer, der opretholder de strukturelle uligheder, vi forsøger at bekæmpe? Og hvilke feministiske alternativer findes der?
Følg os på Instagram @Skyggetallet.