Når børn koncentrerer sig om, hvor de skal sætte fødderne for at undgå at falde, lærer de at tage vare på sig selv. Men hvis afstanden mellem ribberne i et klatrestativ og trinene i en stige er nøjagtig den samme, behøver de ikke koncentrere sig. Jo mere legepladsen er pakket ind i faldunderlag, jo farligere bliver den, siger landskabsarkitekt Helle Nebelong i dette afsnit af Legeministeriet.