Alle dage frem til jul vil jeg, sammen med mine gæster, dele "juletræningstanker" med jer. Det bliver lidt kortere afsnit end normalt, og der bliver ikke nødvendigvis nogle råd eller løsninger, men det bliver en hel masse tanker der fylder for mine gæster og mig, og i kommer med ind i maskinrummet når vi vender dem med hinanden.
Her d. 2 december har jeg igen inviteret BBH Træner Randi Frost ind og vi kommer igen langt omkring og ingen steder. Det er en god ide at have hørt afsnittet fra 1. december først.
Noget af det, der fylder allermest for os begge lige nu, er stress i hestetræning.
Hvor meget er for meget? Hvornår er "stress" faktisk en del af læring? Og hvordan finder vi balancen mellem at være omsorgsfulde… og at komme til at blive for forsigtige?
Vi taler bl.a. om:
✨ Hvorfor både heste og mennesker kan håndtere et vist niveau af stress – og hvorfor det måske ikke altid er godt, hvis vi prøver at undgå det helt.
✨ "Tillært hjælpeløshed" og nervesystemet
✨ Balancen mellem det sympatiske og parasympatiske system, og hvordan ubalance i begge ender kan give udfordringer.
✨ Hvordan vores egen frygt for at "�delægge noget" kan få os til at bede om mindre, end hesten egentlig har brug for.
✨ Og hvorfor ærlig kommunikation om vores heste og hvad dens adfærd er noget af det vigtigste, når vi prøver at forstå dens stressreaktioner.
Som I kan hører er det et emne der fylder rigtig meget for mig lige nu, og som jeg på ingen måde har "svarene" på, så mon ikke det dukker op igen senere i december…