Det lyder måske overdrevet. Hvordan skulle en lille boks med harddiske kunne gøre nogen reel forskel? Men for mig blev det vendepunktet. Jeg købte min første NAS af de mest praktiske grunde: backup, arkivering, og ønsket om at få styr på kaosset af filer, projekter og gamle minder. Det var en teknisk løsning på et praktisk problem. Troede jeg. Men da alt ramlede – personligt, arbejdsmæssigt, kreativt – blev det her lille stykke hardware mere end bare en harddisk med netværkskabel. Det blev en form for ro. Et sted, hvor alt det vigtige stadig lå. Organiseret. Tilgængeligt. I sikkerhed. NAS’en endte med at blive mere end bare en del af mit setup. Den blev lidt som en slags fysisk hukommelse — et sted hvor alle processerne, idéerne, forvirringen og de store drømme bare lå og ventede. Den havde styr på alt det, jeg selv var ved at miste grebet om, da det hele rodede mest.
