Listen

Description

Politiets brug af magt er igen i fokus, efter at DR har sendt en stor dokumentar baseret på private videooptagelser fra en syrisk familie i Vejle. Sydøstjyllands Politi stillede op til interview, men det hjalp ikke på at reparere på tilliden, siger eksperterne. De kommer tværtimod til at virke som en part i et skænderi eller en slåskamp i stedet for den voksne myndighed. Det virker uldent, at politiet igen og igen fremhæver, at de ikke har fået kritik i de sager, som har været rejst ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Samtidig kommer det nemlig frem i dokumentaren, at politiet ifølge rettens afgørelse er trængt ulovligt ind på privat grund.

Vi taler også om nødhjælpsorganisationerne Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, som skal holde sig på neutral grund i krigen mellem Israel og Palæstina.

Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud

 

Vært og redaktør: Marie Nyhus

Lyd og teknik: Rakkerpak Productions

Klip og lydmix:  René Slott

Musik: Christian Schødts-Sørensen