Listen

Description

I dette afsnit af Sjælekammeret taler jeg om traumer, PTSD, mareridt og traumatiske drømme.

I episoden kommer jeg blandt andet ind på, hvordan forskellige typer af traumer kan kategoriseres og skelnes alt efter hvilken type oplevelse, der ligger til grund for traumet. I forlængelse heraf taler jeg om diagnosen PTSD, og hvordan såkaldte "PTSD-mareridt" adskiller sig fra andre typer af mareridt og voldsomme drømme, der har deres udspring i traumatiske oplevelser.

I min videre gennemgang af mareridt og traumatiske drømme trækker jeg blandt andet på Ernest Hartmanns omfattende forskning med krigsveteraner fra Vietnam, og anvender eksempler fra hans forskning sammen med eksempler fra min egen proces og et af mine tidligere klientforløb med en dansk krigsveteran, der har været udsendt i Afghanistan.

I denne forbindelse taler jeg om, hvordan man kan forstå det sådan, at psyken mobiliserer stærke helende kræfter, når det udsættes for et traume, der muliggør ikke kun helingen af det nye traume, men også alle lignende oplevelser, vi har haft i vores liv. Denne integrerende proces kan drømme i høj grad være med til at facilitere. 

Til sidst i afsnittet taler jeg om, hvordan traumatiske oplevelser kan give adgang til ændrede bevidsthedstilstande og transpersonlige oplevelser, der vil vise sig i drømmene, og som kan føre til ret drastiske personlighedsændringer i retning af et mere kærligt og positivt forhold til livet. 

 

LINKS: 

Emil Grinder-Hansens hjemmeside: https://grinderhansen.dk/

Sjælekammeret Facebook side: https://www.facebook.com/profile.php?id=61584232478476

Sjælekammeret Facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/32913734411573336

 

Anbefalet litteratur: 

"A guide to the world of dreams" (kap 14 - "Dreams and trauma") af Ole Vedfelt (2017) 

"Bevidsthed" (kap 35 - "Traumer og chok i terapi") af Ole Vedfelt (1996) 

"Din guide til drømmenes verden" s. 106-107 og 301-302 af Ole Vedfelt (2012)

"Drømmenes dimensioner" (kap 13 -  "Mareridt og traumatiske drømme") af Ole Vedfelt (2007) 

"Ubevidst intelligens" (kap 14 - "Traumatiske erindringer") af Ole Vedfelt (2001) 

"Pigen der hoppede ud af sin krop - en bog om dissociation" af Bodil Claesson (2014) 

"Væk tigeren - Helbredelse af traumer" af Peter Levine (1997)

 

Illustration: "Mareridtet" af Johann Heinrich Füssli (1781)