Forestil dig at vågne op hver dag med en indre uro, du ikke helt kan forklare. Tankerne kører, følelsen af tomhed presser sig på – og det eneste, der hjælper bare lidt, er noget, du egentlig godt ved skader dig.
I dette afsnit dykker vi ned i et af psykiatriens mest komplekse og sårbare krydsfelter – når psykisk sygdom og misbrug går hånd i hånd. Det anslås, at dette gør sig gældende for over 40.000 danskere. Vi snakker om emnet med Zoltan Barkanyi, ledende overlæge i Lokalpsykiatrien, Odense.
Hvad kommer først – rusmidlet eller sygdommen? Hvordan hjælper man nogen, der kæmper på to fronter? Og hvad kan vi andre lære af det?
Medvirkende: Zoltan Barkanyi, ledende overlæge i Lokalpsykiatrien, Odense
Vært og tilrettelægger: Nicolas Hansen