Min gæst Tune Hein, fornyeligt stoppet hos Novo Nordisk, hvor Tune har arbejdet med upscaling og organisation. Er forfatter, foredragsholder og har mere end 20 års ledelseserfaring og i dag arbejder som konsulent/ledelsesrådigiver.
Ville du sætte dig ind i et fly, hvis Airbus havde afskaffet ledelse?
Ville du lægge dig på operationsbordet, hvis ingen havde ansvar for, hvad der skulle ske på stuen?
Det lyder karikeret – og det er det også for eksemplets skyld.
Men spørgsmålet rummer noget vigtigt: Hvad sker der, når ledelse forsvinder?
Når rammen flyder, og ingen længere sætter retning?
Vi befinder os i en tid, hvor fascinationen af ledelsesløse organisationer fylder mere og mere.
Vi dropper titlerne.
Vi ønsker flad struktur.
Og vi ønsker at give folk frihed.
Såsom at komme på arbejde når de har lyst
Og holde ferie når de har lyst.
Det lyder tillidsfuldt, nænsomt, frisættende.
Men måske forveksler vi fravær af struktur med frihed?
Vi taler om ansvar og medbestemmelse som idealer – og med god grund.
Men det er sjældent, de opstår i tomrum. De opstår i rammer. I retning. I tydelighed.
Og det er netop her, ledelse har sin berettigelse mener jeg. Ikke som kontrol. Ikke som dominans. Men som en nærværende praksis. Men ledelse er heller ikke staccato eller skal tænkes binært.
Det er ikke enten frisættelse eller fastlåsning. Det er vel en levende bevægelse i spændingsfeltet mellem frihed og ansvar, mellem individuel faglighed og fælles retning.
Men det bringer dog et andet spørgsmål op:
Hvis vi ved, at god ledelse er nuanceret – hvorfor bliver den så sjældent udlevet sådan?
Måske fordi mange af os – ledere som medarbejdere – bærer på erfaringen med dårlig ledelse.
Vi har stået i magtspil. Følt os kontrolleret, overladt til os selv eller talt ned til.
De oplevelser sætter sig. Ikke kun i os, men i den kollektive forestilling om, hvad ledelse er – og hvad den bør undgå at være.
Så når nogen taler varmt om at afskaffe ledelse, er det måske ikke, fordi vi ikke ønsker ledelse.
Måske ønsker vi bare noget andet, end det vi har oplevet.
Måske handler modstanden mod ledelse ikke om et ønske om anarki – men om et håb om ikke at blive svigtet igen.
Men i forsøget på at tage afstand risikerer vi at skubbe for langt.
Pendler vi mellem poler – i stedet for at stå i midten og tage ansvar?
Det er mine spørgsmål ind i dagens afsnit.
