Så er vi tilbage med en ny sæson, og vi starter med et genbesøg i de magiske Italienske Dolomitter. På vejen ned gør vi holdt ved et decideret hundehotel, hvor der både er agilitybane, pool til hunde (hotellets ENESTE pool!) og menukort til de firbenede venner på restauranten, hvor der nærmest er flere hunde end menesker. Hotellet minder om en forvokset østrigsk alpehytte, med masser af tunge træmøbler, og overalt er der hundefigurer og billeder af menneskets tydeligvis allerbedste venner. Det er virkelig sjovt - og skørt - og kitsch. Vi ville have taget et par nætter, men en enkelt er nok, før vi hamrer mod det - i vores øjne - liiidt mere charmerende italien, hvor i hvert fald køkkenet slår det østrigske, og sproget er en my mere melodiøst. Caroline har fået skrabet en fantastisk lejlighed i Dolomitterne op på AirBnb, og afslører faktisk, et trick til at få den slags en del billigere. Herfra tager vi ture ud i det magiske landskab, og det er virkelig sjovt, da vi genbesøger en restaurant oppe på et bjerg. Her møder vi simpelthen en dansk familie, der er der, fordi de har hørt om stedet i vores podcast! SUPER FEDT!! - og nå ja, så går der pludseligt en katastrofealarm på vejen ned til alperne, hvor alt fra telefoner til iPads og ure bimler og bamler. Det er lidt skæmmende, og sidst i det her afsnit kan du høre, hvad det gik ud på... Go lyttelyst :)
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.