Listen

Description

Det er blevet den 10. december, og i dagens afsnit fortæller Mathilde om julen under den tyske besættelse i 1940-1945.

Lyt med og bliv klogere på hvad datidens omfattende rationeringer betød for julens forløb, og hvordan man fik julemiddag, julekonfekt, julegaver og ikke mindst hvilke kreative løsninger det bød på.

Titelmelodien er af Scott Holmes Music, og i dagens afsnit hører vi et klip af Lene Siels version af NU Tændes Tusind Julelys, samt et klip fra salmen "Moders Navn Er En Himmelsk Lyd", sunget af Iver Kleive, Povl Dissing og Knut Reiersrud. Salmen er skrevet af N. F. S. Grundtvig, juleaftensdag i 1837. D. 1. september 1940, mødte 700.000 danskere op til alsangsstævner over hele landet, og præcis kl. 18 sang de alle med på denne salme. Dette stævne var kulminationen på alsangsbevægelsen, som i den første tid af besættelsen havde samlet den danske befolkning i sang. Læs mere her.

Tryk her for at komme til Kulturens Histories profil på Instagram.

Bag Kulturens Historie er Ditte Spiegelhauer Johansen og Mathilde Reinecke-Tellefsen.

De er begge uddannede kulturhistorikere, og mødte hinanden som studerende på Aarhus Universitet.

Med historier om hverdagsliv, åndsliv og kultur fortæller de om julens traditioner, imens de undersøger dens udvikling igennem tiderne.

Vil du høre mere om julens historie? Så kan du booke et foredrag med Ditte eller Mathilde ved at skrive til kulturenshistorie@gmail.com


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.