Listen

Description

I dagens afsnit fortæller Mathilde endnu engang om julekalendre. Denne gang udelukkende dem på TV, og fra 2010 og frem til i dag.

Lyt med når vi dykker ned i hvilke nye tematikker, som 2010'ernes julekalendre lagde for dagen, og når vi taler lidt om dette års to nye julekalendre. Vi starter ved Ludvig & Julemanden, som er filmet på Børglum Kloster i Nordjylland og slutter af på vores allesammens Rigsarkiv, hvor Pyrus jo bor, når vi vender en af de største kontroverser denne jul.

Du kan følge Kulturens Historie for at blive klogere på historien bag julens mange traditioner i årets podcastjulekalender - i morgen kommer der endnu et afsnit.

Titelmelodien er af Scott Holmes Music, og i dagens afsnit hører vi desuden små klip fra intromelodierne til julekalenderne: Ludvig & Julemanden (TV2), Tidsrejsen (DR1), Juleønsket (DR1), Julefeber (DR1), Den anden verden (DR1), Yallahrup Færgeby (DR), Julehjertets Hemmelighed, Tinka-julekalenderne, samt "Giv Mig Slik" fra Pyrus og Alletiders Julemand (TV2).

Tryk her for at komme til Kulturens Histories profil på Instagram.

Bag Kulturens Historie er Ditte Spiegelhauer Johansen og Mathilde Reinecke-Tellefsen.

De er begge uddannede kulturhistorikere, og mødte hinanden som studerende på Aarhus Universitet.

Med historier om hverdagsliv, åndsliv og kultur fortæller de om julens traditioner, imens de undersøger dens udvikling igennem tiderne.

Vil du høre mere om julens historie? Så kan du booke et foredrag med Ditte eller Mathilde ved at skrive til kulturenshistorie@gmail.com


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.