Listen

Description

Plecto er historien om, hvordan performance­måling i salgsorganisationer blev ændret for altid af en 18-årig selvlært programmør. Kristian Houlberg Øllegaard udviklede på én nat et simpelt dashboard, der i realtid målte resultaterne for ham og hans kollegaer i Canal Digitals opsigelsesafdeling. Det blev startskuddet til en rejse, hvor et fritidsprojekt langsomt voksede til en virksomhed med over 73.000 brugere og en værdisætning på 100 millioner kroner.

Som nyansat i Canal Digitals callcenter blev Kristian hurtigt en af de bedste sælgere, men han blev frustreret over de manglende redskaber til at følge med i sin egen performance. Det fik ham til at kode en enkel MVP, hvor kollegaerne trykkede på en knap, hver gang de reddede en kunde. På kort tid steg afdelingens resultater markant, og selv koncernledelsen undrede sig over, hvorfor tallet i Danmark var så meget højere end i resten af Norden.

Efter en periode i Schweiz, hvor Kristian udviklede sine evner som programmør, vendte han tilbage til Danmark. Hans gamle chef Steffen Bagge havde sagt sit job op og foreslog, at de sammen stiftede et selskab omkring systemet. Kort efter fik Plecto sin første betalende kunde, Eniro, og snart blev løsningen udrullet i flere afdelinger.

Kristian var stadig studerende, men brugte mere og mere tid på Plecto. Han beskrev det selv som langt mere spændende end universitetet. Sammen med Steffen forsøgte han at få virksomheden til at vokse, men systemet var endnu for tungt at tilpasse, og de manglede designkompetencer. Derfor gik Kristian i gang med at overtale sin tidligere kollega Aleš Kocjančič til at blive medstifter – en proces, der krævede mange samtaler, men som til sidst lykkedes.

De første skridt mod investering var svære, og et afslag fra Morten Larsen, stifter af Hungry, gav uro i teamet. Alligevel blev mødet afgørende, for det vækkede interessen hos Larsens ven Jesper Buch. Og med det blev scenen sat til næste kapitel i Plectos historie – hvor både investeringer, poker med multimillionærer og en ny vækstrejse ventede.

Vært: Esben Brandborg Østerb

🙏 Støt ved at lytte fra Podimo

👉 Få 15 % SEO rabat på Morningscore rabatkode: IVHPODCAST

Produceret af Podhero

Spørgeskema vedr. arbejdsophold


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.