Det er ikke længere en nyhed, at den nye persondataforordning finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Datoen nærmer sig med hastige skridt, og der er stadigvæk en del udeståender i forhold til forståelsen af reglerne. Artikel 29-gruppen, har som forberedelse til persondataforordningen udarbejdet vejledninger om fire nyskabelser: databeskyttelsesrådgivere, retten til dataportabilitet, den ledende tilsynsmyndigheds kompetence og konsekvensanalyse. Partner Tina Brøgger Sørensen og advokat Daiga Sonne-Grunte opdaterer på vejledningernes hovedkonklusioner og kommer med eksempler på, hvornår din virksomhed er underlagt reglerne.