Troels Bech er mest kendt fra fodboldens verden, hvor han har spillet alt fra lilleput til cheftræner og sportsdirektør. Ifølge ham selv beror hans erfaring i at implementere forandringer på at skifte job, herunder at blive fyret, fået mange børn, blevet gift og skilt og i øvrigt flyttet 63 gange inden for de sidste 30 år. Hvis dét er forandring, er Troels specialist i forandring. Mød Troels, der kan den sjældne kunst at forbinde praktisk indsigt i fodbold med ledelse på en måde, der er til at forstå og handle på.
I dette afsnit kan du blandt andet lære mere om:
· Hvordan du kan få det til at ske under stort pres.
· Hvordan du håndterer ubehaget ved forandringer.
· Hvordan du kobler den store mening til de små handlinger på banen eller i organisationen.
· Og du lærer, hvorfor du ikke skal have store forventninger til det store, men til det små.
Til sidst får du Troels’ unikke Få-det-til-at-ske-liste med inspiration, du kan handle på og få det til at ske i din hverdag privat eller på arbejdet.
Lyt med og få det til at ske.
Musik:
Peter Aagard Krabbe: Komponist/keys:
Guy Moscoso: Sax/Bas
Henrik Dresbøll: Trommer