Vejen frem i livet er lige dét mere besværlig, når man gerne vil skabe sin egen vej, svømme imod strømmen eller hvad man i sit visionære hjørne, nu vælger at kalde det. Nicklas Kold Nagel kalder det hårdt, beskidt arbejde og at træffe de rigtige valg. Det er den måde han er gået til tingene, helt fra starten som skisliber og til hans nuværende karriere som autodidakt indenfor fotografi. Det har ført ham videre fra et lårbensbrud, hvor han i sine egne, eller Daft Punks ord, bare måtte blive Harder, Better, Faster, Stronger, og ind i en karriere fyldt med passion, gåpåmod og de der projekter, hvor man som tilskuer sidder og tænker, hvordan bliver jeg lige en del af dét der? Hør om hans rejse og de mange udfordringer, der har været på den i denne udgave af Bare Snak.
Følg Nicklas på Instagram: Coldnail_