Kirsten Petersen er først og fremmest min mor, og så er hun sygeplejerske, i hvert fald ud fra hendes eget udsagn. Det har hun været i 30 år, fordi hun har en klichéagtig og nærmest stereotypisk, men ærlig lyst til, at tage sig af mennesker og en interesse i medicinfaget. Selvom det er stereotypisk og en kliché, så er det den lyst og ild, der gør at hun altid har brændt for sit arbejde. Det på trods af et stigende pres på sundhedssektoren, 16 timers dage og 120 timers uger, et ansvar for fire drenge derhjemme og nu den aktuelle coronakrise.
Jeg tager en snak med hende, og en gang imellem vores familiehund Pluto, om det at være sygeplejerske, hvad der er særligt ved faget for hende, hvad de største udfordringer der er og en masse andre ting.
Hvis du en dag sprænger din hånd i stykker til nytår, bliver kørt ned, drikker dig for fuld til karneval eller sluger noget du ikke skulle have slugt, så kan du finde hende på Aalborg Universitetshospital.
