Lawrence of Arabia (1962) instrueret af David Lean. Den 14. film på Morten og Thomas liste over de 100 bedste film. Under Første Verdenskrig (1914-1918) tog den engelske officer T.E. Lawrence kontakt til de arabiske stammer for at få dem til at kæmpe på brittisk side i kampen mod tyrkerne. Med Peter O'Toole i hovedrollen følger vi Lawrence of Arabia, der fører beduinerne gennem ørkenen og forener dem i slaget om havnebyen Aqabar. Filmen giver et glimt af krigens gru og et indblik i storpolitik, hvor der ikke levnes plads til simple ørkenfolk. Thomas og Morten tager snak om beduiner, almindelige skæbnemennesker og hvorfor nogen film bare skal ses på noget større end en tablet.