I dette afsnit er vi taget tilbage til den jyske vestkyst efter næsten 3 år fravær.
Sidst vi besøgte Esbjerg lå fanscenen i krig med de amerikanske ejere fra PMG, og meget er sket siden sidst. I mellemtiden er EfB også fyldt 100 år, og vi hører om hvordan fejringen løb af staben i byen. Sidst men ikke mindst skal vi høre lidt om livet i de lavere danske rækker som aktiv fan, og lidt gamle røverhistorier.
VI SES PÅ TRIBUNEN!
Thor Malthe Andersen har hjulpet med at klippe programmet og Kruzh'em har lavet musikken.