Daniel Rosenfeldt er tryllekunstner, guitarist og jonglør med nummeret Starcatcher og optræder i 2025 og 2026 i Wallmans show i Cirkusbygningen i København. Her møder podcastværten, Michael, Daniel - umiddelbart inden aftenens show.
Som 18-årig var familien på ferie i Schweiz og Daniel blev glad for landet. Så han blev ski-instruktør og jonglør på hotellet og vendte først hjem efter flere måneder. Turen gik så til England, hvor Daniel studerede på Paul McCartneys musikskole, Liverpool Institute for Performing Arts, hvor han uddannede sig i musik- og lydteknologi. Som 20-årig gik turen tilbage til Danmark.
Han er opvokset på en farm i Sydafrika, hans bedstefar, Mogens, var dansker og slog sig som ung ned i Sydafrika med sin engelske kone. Daniel og hans brødre er født som danske statsborgere. For at beholde statsborgerskabet og få danske pas skulle de dog ifølge dansk lov bo i Danmark i mindst et år, inden deres fyldte 22. år.
– Så det gjorde vi alle tre næsten samtidig. Der er cirka et år imellem os. Også min mor og far flyttede til Danmark omkring den tid. Og siden er to af mine fætre også kommet hertil.
Den unge kunstner kendte dog ikke en sjæl, da han kom til landet. Han tog derfor rundt til alle Københavns guitarbutikker og spurgte, hvor i byen der blev afholdt "åben mikrofon"-aftener. På Islands Brygge til Magisk Kabaret får Daniel kontakt til Rune Klan via en ven og bliver hyret til Runes kommende turné som guitarspiller.
Gennem alle sine år i Danmark har Daniel formået at leve af sine artisterier. Daniel har medvirket i Talent-shows i 6 lande og optrådt over hele verden på eksotiske lokationer og store scener. Sideløbende med, at han turnerede med Rune Klan, tog han dog også en bachelorgrad i Medier og Kommunikation.
Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael