I hverdagen tænker vi sjældent over det. Der er vi optaget af opgaver og ting vi skal huske at få gjort. Og måske føler vi, at vi har styr på tingene på den måde.
Alligevel møder jeg hos mange af mine klienter en længsel efter helt grundlæggende at kunne føle sig tryg. Ofte når de har fået en pause til at mærke efter og kommer til at tænke lidt mere over tingene.
Her vil jeg dele med dig, nogle af de overvejelser og iagttagelser jeg har gjort, når jeg arbejder med mennesker med utryghed.