Listen

Description

I weekenden vandt Özlem Saglanmak en Bodil for bedste hovedrolle, og allerede da hun blev færdiguddannet skuespiller for 20 år siden, forudså hun, at hendes store gennembrud først ville komme nu i 40'erne. Dengang var tiden nemlig ikke moden til, at kvinder med anden etnisk baggrund som hende selv kunne få de store hovedroller.

Iris Gold er i dag et andet sted, end hun var for nogle år siden. Hun har været igennem en livskrise, og noget af det, der har hjulpet hende videre, har været fællesskabet i kvindegrupper, hvor de har delt erfaringer og støttet hinanden. På sit nye album synger hun derfor om at stå stærkt i sig selv og sin kvindelighed.

Vi taler også om mindreværd, kropsskam og om at turde hylde sin egen seksualitet – også når man bliver ældre og er mor. Vi kommer også ind på stress, og hvordan begge kvinder har søgt mod alternative behandlinger og kosttilskud for at finde balance. Det fører til en snak om blandt andet EMDR, cranio sacral, palo santo, meditation og lion's mane.

Vært og producer: Caroline Heidemann