Sæson VI, 4 - Episode 32
Indhold:
00:00 Intro
02:38 Abstrakt
05:00 Lyd og litteratur
12:10 Afbrydelse I: Refugiets DNA
18:55 Fra tekst til lyd
22:23 Afbrydelse II: Valg i Sydafrika
28:20 Lyden, stemmen og sproget
35:48 Afbrydelse III: Sydafrikas politiske fremtid
38:10 Lyden som pause
40:30 Outro
Vi skulle have været i Dakar til kunstbiennale i den forløbne måned, men Dak'Art er blevet udskudt til november. Udskydelsen af Biennale de Dakar forærede Morten Ranum to blanke uger, som han straks vekslede til en uges refugieophold på Hald Hovedgaard. Om den anden uge foreligger kun fuglekvidder fra Sjælland.
Vi andre har haft travlt med at finde ud af, hvad juni måneds udsendelse skulle handle om, og "inmyfootstep" har foreslået at gå i arkivet. Det har fodsporerne fået tilladelse til. Her dukkede en række spredte noter op om lyd og litteratur.
Med denne udsendelse fylder "Foreignness and Friendship" faktisk tre år. Derfor synes vi det er passende at fejre, hvad der ligger os på sinde – ind imellem afbrudt af, hvad der også foregår lige for tiden, fordi også afbrydelser og pauser er vigtige elementer af vores forehavende.
Det er muligt at noterne bliver afbrudt af "whiteafrican", som altid rumsterer i baggrunden, eller måske får vi besøg af Maria Izuel. Under opholdet på Hald Hovedgaard skrev Morten Ranum på manuskriptet "Breve fra Uganda". Vi får lov til at lytte til et brev, hvor Maria kommer lidt tættere på sin far. En anden afbrydelse kan meget vel handle om det netop gennemførte valg i Sydafrika, ikke kun om valget, men også hvordan valget bliver formidlet i Sydafrika og herhjemme.
Udsendelsen er publiceret af Foreignness and Friendship tirsdag den 4. juni 2024.