Mand har billede af, hvordan en kvinde skal være. Virkelighedens kvinder lever ikke op til mands forestillinger. Derfor skaber mand en kvinde, som han kan forme efter egne idealer. Lyder det bekendt?
Det er i hvert fald historien om Kong Pygmalion fra den græske mytologi. Og det er herfra Shaw har hentet titlen til sit drama, der blev uropført i 1913.
Sammen med Niels Løkkegaard Bjerre, der er redaktør på litteraturmagasinet Standart, dykker vi ned i stykket, der ligner 1910’ernes Pretty Woman.
Den korte gengivelse er cirka således:
Blomsterpigen Eliza Doolittle møder under tumultariske omstændigheder taleprofessor (og røvhul) Higgins foran et teater, hvor en masse teatergæster forsøger at praje en taxa. Dagen efter opsøger Eliza professoren for at blive oplært som en rigtig society-dame. Sammen med den rare Oberst Pickering uddanner Higgins – på røvhulsagtig vis – Eliza i at begå sig i eliten. Det hele involverer Higgins mor, Elizas far og familien Hill. En stor ambassadørs fest bliver den ultimative eksamen: vil Eliza mon bestå den?!
Vi gennemgår de fem akter og runder blandt andet:
Kan du lide at høre på ”progressive mænd”, der føler sig ramt på selvforståelsen? Så vil du elske dette afsnit!
George Bernad Shaw vandt Nobelprisen i litteratur 1925.
Illustration: Sanna Kullin
