Fremtidens grønne arbejdsmarked stiller helt nye og anderledes krav til hver enkelt medarbejder. Marie Langmach, senioranalytiker fra Tænketanken Mandag Morgen, peger i denne episode på de fem kompetencer, som alle skal besidde i fremtiden.
Den nødvendige grønne omstilling stiller også store krav til ledelsen. De gamle paradigmer duer ikke længere, fordi den grønne omstilling ændrer virksomhederne, og der er ingen vej udenom den grønne udvikling, forklarer Steen Hildebrandt, professor emeritus fra Aarhus Universitet. Han er en anerkendt ledelsesekspert, og han sætter ord på udfordringerne set med ledelsesbrillerne på.
Episoden er optaget som en del af arrangementet Industriens Dag, som blev afholdt 1. november 2022 af Trekantområdet Danmark.
Hjemmesiden, der bliver nævnt, har alle analyserne af fremtidens grønne arbejdsmarked, nemlig concito.dk/fremtidens-groenne-arbejdsmarked. En vigtig analyse for at skaffe den kvalificerede arbejdskraft til grøn energi og sektorkobling, som er et projekt, vi gennemfører i Sydjylland. Et projekt, der er støttet af EU.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard for Trekantområdet Danmark