Endnu engang sidder jeg med hjertet helt oppe i halsen. Denne gang af helt andre årsager. Jeg skal fortælle dig en historie om en tid, jeg bare ikke er stolt af. Der er så mange mennesker, jeg skylder en undskyldning. Venner og familie. Mennesker, jeg elsker. At sidde i disse tanker kan stadigvæk få mig til at græde den dag i dag - næsten 6 år senere. Jeg har været en helt forfærdelig søn, bror og ven. Et menneske, man absolut ikke kan se op til, men det har jeg forsøgt at ændre på. Jeg håber, det her afsnit kan nå ud til et menneske, der vil noget andet for sig selv. Der er jo ikke nogen i verden, der drømmer om et liv som misbruger.
