Mandag d. 10. august 2020 gik jeg til lægen med en diskret ømhed. Syv timer senere fik jeg konstateret testikelkræft. Herfra starter en historie, jeg den dag i dag ikke ville have været foruden. Det vidste jeg selvfølgelig ikke i situationen, hvor jeg fik det at vide. Her græd jeg egentlig bare som et lille spædbarn (hvilket jeg synes er en fuldstændig fair reaktion). Der er ingen tvivl om, at kræft ændrer dig. Hvilket menneske der kommer ud på den anden side, kan man heldigvis selv bestemme. Det er dumt at hænge med hovedet, når man står i lort til halsen. Det måtte jeg lære på den hårde måde. En lektie, jeg håber at kunne give videre. Tak fordi du lytter med.
