Dagens panel: Sabrina Egeberg og Sarah Aviaja. De fleste kvinder, der drømmer om at få børn, forestiller sig nok at møde en partner og få et kærlighedsbarn. Men hvad gør man, hvis kærligheden ikke dukker op, samtidig med at det biologiske ur tikker?
For nogle kvinder bliver svaret at gå en anden vej og få et barn alene med hjælp fra en donor.
I dag skal vi tale om at blive selvvalgt solomor. Om beslutningen, tvivlen og sorgen over at skabe en familie på en anden måde, end man havde forestillet sig. Om at stå alene med ansvaret, de søvnløse nætter, bekymringerne og ensomheden, når man ikke har nogen at dele hverken de svære eller de vidunderlige øjeblikke med.
Men selvfølgelig også om alle de gode ting. Om friheden, kærligheden og den enorme glæde ved at skabe sin helt egen familie. Josefine Stork har besøg af solomødrende Sabrina Egeberg og Sarah Aviaja.
Sabrina lever af at lave indhold på sociale medier - særligt om at være solomor, og så er hun mor til Elina på 5 år og Luna på 2,5 år. Sarah er solomor til tvillingerne Alfred og Agnes på 2,5 år. Uddannet pædagog og ergoterapeutstuderende og deler livet som solomor, familieliv og pædagogiske refleksioner på Instagram til sine mange tusinde følgere.
Vært: Josefine Stork
Producer og mastering: Louise Liv Sømoe
Redaktør: Mette Søndergaard
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com
for information about our collection and use of personal data for
advertising.