I dagens afsnit af DSM skal vi tale om musik, Paludan, harpunering, ost, og The Last of Us - og alle de skarpe holdninger man kan have til dem, da det vist godt kan være emner der skiller vandene. Hvorfor er The Last of Us blevet så fed en serie, selvom TV-adaptioner af videospil ofte er notorisk ringe? Hvorfor er det så fedt at tage til open mic, selvom det er et sammensurium kvalitetsmæssigt? Hvorfor er der nogen bands, som folk virkelig elsker eller hader? Og hvorfor er folk så investerede i, hvorvidt en universitetsunderviser kan finde på at stille sine studerende spørgsmål uden de har markeret? Lyt med i afsnit 207 af DSM, “Musikkens Roquefort”, ude nu!
Cover: foto via Nati Melnychuk + redigering af DSM.
